torsdag den 20. februar 2014

Kyllingedeller med kold kartoffelsalat

Min kæreste J er vild med kartoffelsalat! Så af den grund har jeg ikke turdet vove mig ud i at lave min egen af angst for at den ikke var som den skulle være ;-) Men nu fandt jeg lige en opskrift på nogle lækre kylligedeller/kugler som skal bages i oven og derfor måtte der jo være et godt tilbehør. Frikadeller passer godt med kartofler og sovs - men det passer altså også godt med en god kartoffelsalat.


Kyllingedellerne er en lidt alternativ måde at lave frikadeller på og indeholder både gulerødder, persille og sesamfrø  - men de smager nu altså meget godt alligevel. Opskriften er fundet her hos Livet i Rebelsig og har ligget alt for længe og ventet på at jeg skulle prøve den ;) Dog synes jeg slet ikke at mine kom til at ligne hendes - men det er nok min miniovn der gør det ...

Til 20 små eller 10 lidt større deller:
- 350 gram hakket kyllingekød
- 2 fintrevede gulerødder
- 2 spsk semamfrø
- 1 æg
- en stor håndfuld havregryn(måske lidt mindre end 1 dl)
- 1 spsk creme fraiche eller lignende
- 1 håndfuld frisk hakket persille
- lidt salt og peber

Bland alle ingredienserne godt så det bliver en lind fars. Form den med en ske til det ønskede antal frikadeller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Et godt tip er at dyppe skeen i lidt lunken vand hver gang du skal forme en ny frikadelle. Bag dem i ovnen ved 215 grader i ca 15 minutter. Tag lige en enkelt ud og tjek om de er gennemstegte.



Opskriften på kartoffelsalat er en rigelig portion - men den er næsten bedre dagen efter til en hurtig frokost eller restemad :)

- 750 gram kogte kolde kartofler i passende stykker
- ½ revet løg - eller et lille
- 2 dl. creme fraiche
- 1 dl mayonnaise (gerne en god en)
- 1 tsk dijonsennep
- ½ tsk karry
- salt og peber
- evt frisk hakket purløg og tomater i skiver til pynt

De kartofler jeg brugte var nogle små nogen med skræl som jeg bare rensede, skar ud i stykker og kogte dem til de var tilpas. De skal gerne lidt faste i det.
Bland ellers alle ingredienserne sammen og smag til med krydderierne så den passer til dig. Hold evt. lidt igen med sennep hvis du ikke ved om det lige er dig.



Nyd! ;-)

torsdag den 13. februar 2014

Krydret pastaret med pølser

Den her ret har stået på min to-do-liste i rigtig lang tid! Jeg har fundet den et eller andet sted for lang tid siden og nu skulle det altså være. I lang tid havde jeg ikke lige haft overskud til at prøve noget nyt pga. eksamen - også selvom denne ret er meget simpel. Det er en "frisk" ret, let og lækker, og man kan jo selv bestemme hvor stærk den skal være.


Til 2 personer skal du bruge?
- ½ løg
- ½ porre
- ½ squash
- 2 tsk olie
- 2-300 g. pølser
- en lille dåse (40g.) tomat pure
- 1½ dl vand
- 1 tsk soya
- 1 tsk salt
- ½ tsk paprika
- ½ tsk oregano
- tabasco eller stødt chili efter smag ( jeg brugte et par dråber tabasco)

- 500 gram pasta
- revet parmesanost

Pastaen koges efter anvisningen på posen.
Løg og squash skære i tern og porrer skæres i tynde skiver. Pølserne skære i skiver. Svits løg og porrer i olien og tilsæt pølserne efter et par minutter. Tilsæt resten af ingredienserne(squash) og lad det simre under låg i 10 minutter. Tilsæt squash og lad det simre et par minutter endnu. Hæld den kogte pasta ned i sovsen og bland det. Server med revet parmesan!

 Smukke farver!!



Det er altså en nem ret! Jeg ved jeg skriver det tit, men jeg kan lide nemme retter :) Jeg tror også at denne ville falde i børn smag - måske jeg skal afprøve den på mine nevøer og min niece en gang? ;)

mandag den 10. februar 2014

Risotto med champignon og spinat

Denne opskrift har jeg set et par gange derude i "blogverden". Ikke desto mindre får i her min udgave - uden hvidvin - for det bruger vi ikke lige herhjemme og ville ikke købe en hel flaske for en enkelt deciliter. Den smagte ganske godt uden! :)


Det skal du bruge til 4 personer:
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 300 g champignon
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk smør
- 300 g risottoris
- 1 liter grønsagsbouillon
- 1 bakke babyspinat, 100 gram
- 50 g hel parmesanost
- 1 spsk ekstra jomfru olivenolie
- Salt og peber

Hak løg og hvidløg. Rens champignon og skær dem i skiver(man kan med fordel købe dem allerede skiveskåret). Varm olie og smør i en sauterpande - jeg brugte altså bare en gryde. Svits løg, hvidløg og 200 gram champignon. Tilsæt risotto risene og rist dem til de er gyldne. (her vælger nogen at hælde 2 dl. hvidvin på og lade det fordampe) Hæld lidt at bouillonen på og spæd til gradvist i mens det simre ved svag varme i ca 20 minutter, til væsken er kogt ind og risene er møre. Spæd evt. lidt ekstra vand til hvis du ikke har kommet hvidvin i. Skyl spinaten godt og slyng den tør.  Rør spinaten og den revne parmesanost i og lad spinaten falde sammen. Smag til med salt og peber.
Varm den anden olie på en pande og steg resten af champignonerne heri, smag til med salt og peber.
Server risottoen med champignon ovenpå og gerne lidt ekstra revet parmesan.




torsdag den 6. februar 2014

Wok ala Annemette

Jeg har før fået af vide at det her ikke er en rigtig wok-ret og jeg har heller ikke lavet det i en wok gryde, da jeg desværre ikke har plads til en i mit lille køkken. Ikke desto mindre så plejer min søster - som jeg har fået denne opskrift af - at lave den i en wok-gryde så derfor kalder vi den bare en wok alligevel ;) Desuden smager den virkelig godt. Det kan være lidt svært at beskrive smagen. For selvom man putter ananas saft i, så smager den ikke af ananas som sådan. Den smager sødt men ikke for sødt ;) Ellers indeholder retten kylling, gulerødder, broccoli, blomkål og babymajs.


Dette billede er i virkelig heden slet ikke særlig godt. Den viser slet ikke den lækre "sovs" der kommer med - og som er virkelig god.
Min søster gav mig en ca. opskrift og sagde det nok var til 2 personer - der er i hvert fald rigeligt!

Til 2-3 personer skal du bruge
- 2-300 g kylling filet i mundrette stykker
- ½ pose grøntsags-blanding med gulerødder, blomkål og broccoli
- 2-3 tomater i både
- 1 dåse babymajs
- 1 dåse ananas( i stykker) + saft
- lidt olie
- vand
- salt og peber

Nu har jeg jo så valgt at følge min søsters opskrift til punkt og prikke for at være sikker på at få den rigtige smag, men jeg er sikker på at man sagtens med fordel kan bruge friske grøntsager!

Kyllingen, som er skåret i små stykker brunes i en gryde - gerne en wok gryde. Tilsæt alle grøntsagerne og ananassen plus den saft der er med. Tilsæt vand ind til grøntsagerne er næsten dækket. Hvis i ser på mine billeder nedenfor har jeg puttet for meget vand i, så i skal putte lidt mindre i end jeg har gjort - jeg beklager jeg ikke lige fik målt hvor meget jeg kom i!
Når vandet er kommet i bringes det i kog og der skrues ned på middel. Retten simrer til "tomaterne er splattet ud" - som min søster så fint udtrykte det :) Hvis man nu alligevel skulle være kommet til at putte alt for meget vand i, kan retten sagtens jævnes med lidt Maizena eller hvad man nu har. Ellers smages retten til med salt og peber. Server med ris!



Jeg er altså vild med den der lidt søde smag - hvad synes i? 

mandag den 3. februar 2014

Stroganoff med hakket oksekød - med en rød næse

Så ramte sygdommen også mig - og så i min læseferie. I sidste uge lå jeg med feber, ondt i halsen, hoste, hovedpine og snotnæse. Ikke særlig optimalt når man skal læse til eksamen. Så jeg er kommet et stykke bagefter, men jeg tror det går alligevel.
Når man er sådan lidt halv-sløj trænger man til en dejlig ret og derfor så jeg det som en anledning til at prøve et ret jeg har haft liggende længe i gemmerne.
Alle der har prøvet at leve på SU, kontanthjælp eller lignende ved at nogen ting lige pludselig virker dyrere. Skært oksekød, bøffer og sådan, er meget dyrt. Derfor blev jeg ret glad da jeg faldt over denne opskrift, for jeg er vild med bøf stroganoff. Det her er jo så en udgave med hakket oksekød - lidt anderledes men stadig meget velsmagende.


Opskriften har jeg fundet hos En Verden af Smag, men i får den også lige her - måske med lidt ændringer.

Til 2 personer:
- 200 g. hakket oksekød
- lidt olie til stegning
- salt og peber
- 1 løg
- 200 g. champignon - og gerne flere!
- 2 tsk. paprika
- 1 spsk tomatpure
- 2,5 dl oksebouillon
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk cremefraiche eller lignende
 - 1 tsk mel



Brun kødet i olien og krydr med salt og peber. Hak løg og skær champignon i skiver og steg det med kødet ind til champignonerne er faldet lidt sammen. Tilsæt nu paprika, tomatpure og bouillon og lad retten simre i et kvarters tid. Tag nu gryden af varmen og rør presset hvidløg og cremefraiche rørt med mel i.
Hvis man har meget overskud kan man jo lave en hjemmelavet kartoffelmos, men man kan også bare vælge den nemme udvej og bruge noget pulver. Den ægte vare er selvfølgelig bedst, men nogen gange orker man bare ikke.





Det er altså en lækker ret!