søndag den 14. april 2013

Rugbrødsboller

De her boller er nogen jeg besluttede mig for at lave, da jeg blev godt og grundigt træt af rugbrød. Rugbrød er rigtig lækkert, men i perioder kan det også være dejligt med en afveksling i madpakken.
Disse boller minder meget om rugbrød men er ikke nær så mørkt og surt. Jeg kan også rigtig godt lide at de bliver lidt mere sandwich-agtige ;)


Til disse lækre boller skal du bruge:
Til 20 stk - fryseegnet 
  • 2 dl. knækkede rugkerner
  • ½ l. vand

  • 3 dl. vand
  • 3 dl. kærnemælk
  • 25 g. gær
  • 3 spsk. sirup
  • 1 spsk salt
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl. havregryn
  • 250 g. hvedemel (ca. 4½ dl.)
  • 350 g. groft rugmel (ca. 4½ dl.)
Start med at sætte de knækkede rugkerne i blød i ca. 2 timer. Mine var i lidt mere end 3 timer da jeg smuttede til IKEA for at købe ind til min længe ventede og absolut nødvendige nye hylde i køkkenet! ;) Nå, sidespring, det skulle gerne ende med at rugkernerne bliver mere bløde og lidt snaskede.


Herefter sættes en gryde over og vand og kærnemælk varmes sammen til det er lillefinger varmt og hældes over i en skål. Opløs gæren heri.
Tilsæt sirup, salt, solsikkefrø, hørfrø, havregryn og de afdryppede rugkerner.


Bland nu du to forskellige mel i på samme tiden og rør rundt i dejen. Det er meningen at dejen skal ende med at være klistret, men hvis man har mod på det så stik endelig fingrene i, vasket selvfølgelig, og ælt rundt i dejen. 


Dejen skal nu hæve et lunt sted i 3 timer.
Varm ovnen op til 200 grader og form ca. 20 boller med to skeer på en bradepande med bage papir (det krævede lidt øvelse!). Bollerne kan pensles med lidt olie eller flydende margarine men det er slet ikke nogen nødvendighed!

Bag bollerne midt i oven i 20-25 minutter til de er gyldne og sprøde.

Det er altså bare lækkert at åbne madpakken og finde en lækker hjemmebagt bolle med ost, tomat og salat ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar